Kaj Svendsens Antikvarboghandel ligger midt i Bjerringbro med gode parkeringsmuligheder, 5 minutters gang til tog og bus, der har forbindelse til Århus, Viborg/Struer, Randers og Silkeborg hver time.
Antikvarboghandlens speciale er Danmarks - og især Jyllands - historie, kulturhistorie, folkeminder og topografi, klassisk filologi, skovbrug.
Der er et alsidigt udvalg af seriøs dansk skønlitteratur, især forfattere med tilknytning til Jylland, fra Blicher til Knud Sørensen, samt et godt udvalg af bøger inden for litteraturhistorie og sprogvidenskab. Den naturvidenskabelige afdeling lægger vægt på geologi, botanik og ornitologi. Desuden er der en afdeling med antikviteter, håndarbejde og kunst.
Der henvises til søgning i Lager, eller forespørgsel via e-mail.
I tilslutning til antikvarboghandelen er Samleriet, hvor der sælges skønlitterære bøger til 10 kr. pr. stk. og forskellige værker til 20 kr. pr. bind. Der er topografiske billeder og kort, grafik og samlerobjekter i papir som postkort, mærkater, velgørenhedsmærker, småtryk o.l.
Åbningstider:
Onsdag og Torsdag 9.30 - 17.30
Fredag 9.30 - 18.00
Mandag, Tirsdag og Lørdag efter aftale på telefon 86680955 eller 86686150
Du kan iøvrigt se det samlede lager her.